Almindelige betingelser
Aftaleindgåelsen
Handelsbetingelserne er underlagt dansk rets almindelige regler. Betingelserne er først bindende for begge parter, når biografen har registreret betalingen (omtales herefter som sælger).
Levering
Billetter og gavekort omtales herefter generelt som varen.
Når køb af varen er bekræftet af sælger via hjemmesiden og/eller via e-mail, vil varen både være e-mailet til køber ligesom varen ligeledes vil kunne afhentes hos sælger.
Gyldighed
Varen er gyldig for ihændehaver. Sælger kan ikke drages til ansvar for misbrug af varen.
Online betaling
Beløbet hæves på din konto, når varen er fremsendt pr. e-mail og/eller udskrevet hos sælger.
Al kommunikation, vedrørende betaling, foregår krypteret. Der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger, ligesom sælger ejheller ser og/eller gemmer dine kortoplysninger.
Refundering
Købet af en biografbillet er ikke omfattet af fortrydelsesretten i forbrugeraftaleloven. Vi tilbyder dog som en service at refundere købte billetter til ordinære forestillinger ved henvendelse i biografens billetkontor inden forestillingens start. Refundering sker som udgangspunkt kun ved udlevering af tilgodebevis.
Billetter købt online refunderes som tilgodebevis. I tilfælde af refundering på anden vis foretages refundering af sikkerhedsmæssige årsager kun til det kreditkort, der er brugt til at købe billetterne, hvorfor dette skal medbringes. Du skal mod forlangende kunne fremvise billedlegitimation (pas eller kørekort). Anden billedlegitimation + sygesikringsbevis kan også benyttes.
Betalingskortgebyret refunderes ikke.