Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Mandag 24. marts
CPH:DOX: Verdens sødeste Mænd
Oplæg om drenge og mænds udfordringer med ligestilling v/Folketingsmedlem og ligestillingsordfører Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti
CPH:DOX: Verdens sødeste Mænd

CPH:DOX: Verdens sødeste Mænd

Ifølge Women, Peace and Security Index er Danmark det land i verden, hvor det er bedst at være kvinde. Her klarer kvinder sig godt på uddannelserne, skaber sig karrierer og kan endda kræve, at deres mænd tager en del af den barsel, der tidligere har hængt udelukkende på kvinderne. Men hvor stiller det de danske mænd?

Og hvor stiller det især de bløde mænd, at kvinderne er fremadstormende, karriereorienterede og i gang med at overtage føringen i arbejdslivet - uden at give slip på deres position i hjemmet? ‘Verdens sødeste mænd’ er et ømt, humoristisk og kærligt gruppeportræt af en række af de bløde – og søde - mænd, der står desorienterede tilbage med et fald i status og vaklende selvværd.

For vil landets ambitiøse kvinder overhovedet have de mænd, de har overhalet? Gennem tre generationer af mænd – den forelskede gymnasieelev, den arbejdsløse, humanistuddannede far og den pengefattige arkitekt – med fælles base i Aarhus, fortæller filmen om at tabe på både hjemme- og udebane, og om at føle, at man står stille, mens alle andre suser forbi. En humoristisk refleksion over kønnenes nye virkelighed og vores indlærte forestillinger om, hvad det vil sige at være en ‘rigtig mand’.